Borger – fysisk vold
Bliv klogere på fysisk vold
Hvad er fysisk vold og voldelig seksuel adfærd?
Se en film, der forklarer begreberne.
Hvad kan man gøre, når ens grænser bliver overtrådt?
David opfører sig truende over for Sille.
De bor samme sted og var tidligere venner.
Nu er hun blevet bange for ham. Se en film om trusler.
Du kan tale om spørgsmålene med andre, som fx dine venner, familie, personalet eller kontaktperson.
En borger skal vidne i retten, men bliver mødt med mistro af forsvarsadvokaten på grund af sit handicap. Lyt til en podcast om fordomme og ulighed for loven, når man lever med et handicap.
DELTAGERE: Formand for ULF-Ungdom Rikke Sørensen, formand for CP Ung Peter Holm, psykolog CP Danmark Klaus Christensen og leder af Strokelinjen Maja Klamer Løhr.
Snak sammen med andre om spørgsmålene. Det kan være dine venner, familie, personale eller kontaktperson.
Hvordan må det føles at være vidne til voldtægten i flextransporten, når man forstår, hvad der sker med pigen, men ikke kan gøre noget ved det, der sker?
2. Hvordan må den pige, der blev voldtaget i flextransporten, have det? Hun sad spændt fast i sin kørestol og kunne ikke gøre noget og ikke sige noget.
3. Problemet i denne sag er også, at forsvaret ved retssagen ikke havde tillid til, at det, vidnet fortalte gennem sin tolk, var rigtigt. Hvad tænker du om det?
4. Snak sammen om de forslag de medvirkende kommer med i podcasten. Hvad synes du om dem?
En mand oplever at blive udsat for vold af sin kæreste, mens de har sex. De bor på samme bosted. Læs en fortælling om dilemmaer ved partnervold.
Jens og Martin bor på samme bosted. De sidder begge i kørestol og har brug for hjælp til mange ting i hverdagen. Også til at have sex med hinanden. Personalet hjælper, så godt de kan. De får arrangeret, at Jens og Martin kan have et kærlighedsforhold både med og uden sex.
En dag oplever Jens, at Martin forsøger at tage kvælertag på ham, mens de ligger sammen i sengen. Jens bliver bange. Han synes, det er meget ubehageligt. Jens forsøger at tilkalde personalet, men Martin forhindrer ham i det.
Efter den oplevelse er Jens utryg ved Martin. De fortsætter med at se hinanden, men Jens har det ikke godt mere. Det er et problem for ham, at han skal se på Martin hver dag.
Jens er både ked af det og føler skam over det, der skete. Han vil helst ikke tale om det, men ved et tilfælde får han snakket med en fra personalet, som hjælper ham til at få det bedre.
I dag er Jens og Martin ikke længere kærester, men bor stadig på samme bosted.
Du kan tale om spørgsmålene med andre, som fx dine venner, familie, personalet eller kontaktperson.
Alle har ret til et godt kærligheds- og seksualliv, men hvordan kan man føle sig sikker, når man søger kærligheden på et datingsite?
Læs om en ung kvinde, der lader sig lokke til sex og fortryder.
Camilla er 26 år og bor alene i et botilbud. Hun føler sig ofte ensom og har ikke noget stort netværk. Tomas er Camillas kontaktperson og ved, at Camilla søger en kæreste på nettet via et datingsite.
Tomas er bekymret for, at Camilla bliver udnyttet af forskellige mænd i jagten på kærlighed.
1
Camilla viser Tomas, at nogle af de mænd, hun har skrevet med, forlanger sex af hende. Nogle har fx skrevet, at de ved, hvor hun bor og på den måde truet sig til sex med hende. Camilla har ikke lyst til sex, men har alligevel været sammen med mændene.
2
Tomas forsøger at tale med Camilla om det, der foregår. At det er forkert. De laver en aftale om, at Camilla skal sige fra over for mændenes krav. Også selvom de kommer med gaver til hende, eller hjælper hende med noget.
3
Et par dage efter snakken med Tomas er en af mændene, Peter, igen hos Camilla.Han forventer sex. Camilla har haft svært ved at sige fra. Han har en halskæde med til hende og presser hende til sex som tak for gaven.
4
Camilla ringer siden til Tomas og fortæller, hvad der er sket. De aftaler et møde hos Camilla dagen efter.
5
Camilla og Tomas har flere gange talt om valg og adfærd. Ofte ender Camilla med at tale om ensomhed og ønsket om en partner. Hun beskriver, at det er svært for hende at sige nej til mændene. At nogle også er søde.
6
Camilla viser Tomas halskæden. Fortæller, at Peter er en af de søde, ligesom naboen. En ældre mand, der kommer og hjælper hende en gang imellem – og får sex som tak. Camilla vil gerne ud af det, men hvad skal hun gøre?
En ung kvinde i kørestol oplever at få sine grænser overskredet til en musikfestival. Hendes hjælper ser det ikke. Hvad kan hun gøre? Lyt til en podcast om personlige grænser og rettigheder.
DELTAGERE: Formand for ULF-Ungdom Rikke Sørensen, formand for CP Ung Peter Holm, psykolog CP Danmark Klaus Christensen og leder af Strokelinjen Maja Klamer Løhr.
Snak sammen med andre om spørgsmålene. Det kan være dine venner, familie, personale eller kontaktperson.
Få hjælp, råd og oplysning om dine rettigheder og ansvar, handlemuligheder og kontaktoplysninger i forbindelse med fysisk vold og overgreb.
Fysisk vold er fysiske handlinger, hvor en eller flere personer udsætter dig eller andre for vold som for eksempel spark, lussinger, skub, og kvælningsforsøg. Det kan også være vold at blive holdt fast eller blive angrebet med et våben eller andre ting. Voldtægt og andre seksuelle overgreb er også vold.
Ofte får man mærker på kroppen efter vold. Det kan være blå mærker, rifter, åbne sår eller buler. Man kan også få skadet kroppen inden i og have brug for akut lægehjælp. Måske at blive kørt på hospitalet.
Man kan blive straffet med bøde eller komme i fængsel alt efter, hvor alvorlig volden er.
Vil du anmelde fysisk vold, mishandling eller et seksuelt overgreb, skal du bede om at få lavet en politiattest, når du får undersøgt dine skader hos lægen eller på skadestuen. En politiattest er en lægeerklæring, der kan bruges som bevisførelse i retten. Det kan en journal ikke.En politiattest er en lægeerklæring, der kan bruges som bevisførelse i retten. Det kan en journal ikke.
På denne hjemmeside kan du finde telefonnumre og andre kontaktoplysninger til politiet Du finder linket her
Gode råd til dig