Personale Fysisk vold

Dette materiale tager afsæt i socialstyrelsens definition af fysisk vold mod personer med handicap:

Enhver direkte eller indirekte handling, som kan skade en person med handicaps liv, velfærd og helbred, give smerter,unødvendig lidelse eller helbredsproblemer.
Social- og boligstyrelsen, Viden til gavn

På denne side kan du, dine kollegaer og jeres samarbejdspartnere få:

  • viden om fysisk vold og dens konsekvenser for personer med handicap
  • større indsigt i problemstillinger og dilemmaer ved mistanke og viden om fysisk vold mod personer med handicap
  • viden om handlemuligheder og forebyggelse af fysisk vold mod personer med handicap.

Se korte film. Lyt til samtaler og podcasts. Læs fotohistorier og bliv guidet til hensigtsmæssig dialog og handling. Der er udarbejdet refleksions- og arbejdsspørgsmål til materialet, som lægger op til debat og faglig udvikling.

Hvad er fysisk vold og krænkende adfærd af seksuel karakter? 
Se en begrebsafklarende film.

Hvordan kan man hjælpe borgere til et sundt kærligheds- og seksualliv? Se film om en ung kvinde på et botilbud, der lader sig lokke og bliver truet til sex med forskellige mænd. Hør fagpersoner kommentere på casen.

En ung kvinde i kørestol oplever at få sine grænser overskredet til en musikfestival. I podcasten diskuterer borgere og fagpersoner dilemmaer og løsninger på casen.

En borger er vidne til en voldtægt i en flextransport. Sagen ender i retten, men hvem tror på et vidne, der ikke selv kan kommunikere det oplevede? Et interview og en podcast går tæt på fordomme, viktimisering og rettigheder.

En kontaktperson har mistanke om både fysisk og psykisk vold mod en borger, der bor i eget hjem med sin kæreste. Hvordan kan man hjælpe og med hvad? Se en film om partnervold.

En mand oplever at blive udsat for vold i forbindelse med sex af sin kæreste. De bor på samme bosted. Hvordan kan personalet hjælpe dem begge? Læs en fortælling og hør fagpersoner diskutere casens dilemmaer.

Hvad er fysisk vold og voldelig seksuel adfærd?
Se en film, der forklarer begreberne.

  1.  Hvilke problematikker tænker du umiddelbart, at den unge kvinde i filmen har i sit liv?

  2. På hvilken måde er der i filmen tale om seksualiseret vold?

  3. Hvad tænker du, at du og dine kollegaer kan og skal hjælpe den unge kvinde med?

  4. Hvor går grænsen for det, en kontaktperson kan og må hjælpe en borger med i denne case?

  5. Hvem i den unge kvindes netværk vil ellers kunne støtte hende?

  6. Bliv klogere på seksualiseret vold og overvej, hvordan du kan formidle den viden til en borger med fx en hjerneskade.
    https://levudenvold.dk/hjaelp-og-radgivning/ring1888-en-kampagne-om-seksualiseret-vold/hvad-er-voldtaegt-og-seksualiseret-vold-1/

FIlm: En samtale mellem pædagogisk konsulent Ann-Marie Lehnskov og social- og hjemmevejleder Helga Krog om casen.

Flim: Et interview med advokat Nikolaj Nielsen.

  1. Hvilke problematikker tænker du umiddelbart, at den unge kvinde i filmen har i sit liv?

  2. På hvilken måde er der i filmen tale om seksualiseret vold?

  3. Hvad tænker du, at du og dine kollegaer kan og skal hjælpe den unge kvinde med?

  4. Hvor går grænsen for det, en kontaktperson kan og må hjælpe en borger med i denne case?

  5. Hvem i den unge kvindes netværk vil ellers kunne støtte hende?

  6. Bliv klogere på seksualiseret vold og overvej, hvordan du kan formidle den viden til en borger med fx en hjerneskade. Du finder linket her 

DELTAGERE: Formand for ULF-Ungdom Rikke Sørensen, formand for CP Ung Peter Holm, psykolog CP Danmark Klaus Christensen og leder af Strokelinjen Maja Klamer Løhr.

Reflekter over spørgsmålene og snak sammen med dine kollegaer om dem.

  1. Hvad mener du om det, den unge kvinde er ude for til musikfestivalen? Er det et overgreb?

  2. Forstår du, hvorfor den unge kvinde føler flovhed efter hændelsen, og hvorfor hun ikke siger noget til sin hjælper med det samme?

  3. Hvilken samtale vil du tage med den unge kvinde efterfølgende?

  4. De medvirkende i podcasten har flere bud på dilemmaer, når en borger har en hjælper med til fx en fest eller koncert. Er det et problem, at hjælperen går i baren alene? Skal hjælperen nødvendigvis være lige ved siden af borgeren hele tiden?

  5. Diskuter, hvordan man kan medvirke til at forebygge grænseoverskridende adfærd i det offentlige rum mod mennesker med handicap.

Interview med ernæringsassistent Mette, der fungerede som tolk for en beboer

DELTAGERE: Formand for ULF-Ungdom Rikke Sørensen, formand for CP Ung Peter Holm, psykolog CP Danmark Klaus Christensen og leder af Strokelinjen Maja Klamer Løhr.

Reflekter over spørgsmålene og snak sammen med dine kollegaer om dem.

  1. Som det fremgår i podcasten, så er vidnet til voldtægten i flextransporten dybt berørt. Først efter meget lang tid blev personalet på det bosted, hvor vidnet bor, bekendt med overgrebet. Hvordan kan man sikre, at beboere og borgere i støttetilbud får mulighed og lejlighed til at tale om de ting, de oplever og er ude for?

  2. Den pige, der blev voldtaget i flextransporten, sad spændt fast i sin kørestol og kunne ikke gøre noget og ikke sige noget. Hvordan kan man som personale på bedst mulig måde hjælpe og støtte hende efterfølgende?

  3. Problemet i denne sag er også, at forsvaret ved retssagen ikke havde tillid til, at det, vidnet fortalte gennem sin tolk, var rigtigt. Hvad tænker du om den problematik?

  4. Reflekter over de forslag de medvirkende kommer med i podcasten. Hvad synes du om dem? Vil de kunne løse nogle problemer? Vil de kunne betyde en større retssikkerhed?
  1. Hvilke problematikker og dilemmaer tænker du, der er i denne case? I denne case er det kvinden i forholdet, der lever med et handicap, men ikke kæresten.
  2. I filmen forsøger kontaktpersonen at spørge ind til de blå mærker. Hvad tænker du om den måde, hun spørger på?
  3. Hvordan vil du samtale med borgeren, hvis du var kontaktpersonen?
  4. Hvilke muligheder har du helt konkret for at hjælpe en borger ud af et voldelige forhold, hvis denne ikke selv er åben om volden?
  5. Hvor går grænsen for det, du kan og må som fagperson i denne case? Kan du fx hjælpe til at anmelde volden?
  6. Få mere viden om politianmeldelse på Lev Uden Volds hjemmeside, hvor du også kan få svar på juridiske spørgsmål, der kan hjælpe dig til at bistå borgere, der er udsat for vold. Se siden her

Jens og Martin bor på samme bosted. De sidder begge i kørestol og har brug for hjælp til mange ting i hverdagen. Også til at have sex med hinanden. Personalet hjælper, så godt de kan. De får arrangeret, at Jens og Martin kan have et kærlighedsforhold både med og uden sex.

En dag oplever Jens, at Martin forsøger at tage kvælertag på ham, mens de ligger sammen i sengen. Jens bliver bange. Han synes, det er meget ubehageligt. Jens forsøger at tilkalde personalet, men Martin forhindrer ham i det.

Efter den oplevelse er Jens utryg ved Martin. De fortsætter med at se hinanden, men Jens har det ikke godt mere. Det er et problem for ham, at han skal se på Martin hver dag.

Jens er både ked af det og føler skam over det, der skete. Han vil helst ikke tale om det, men ved et tilfælde får han snakket med en fra personalet, som hjælper ham til at få det bedre.

I dag er Jens og Martin ikke længere kærester, men bor stadig på samme bosted.

  1. Hvilke dilemmaer rummer denne case? Set fra beboerside? Set fra personaleside?

  2. Er det muligt, at Jens og Martin fortsat skal have en intim relation, som personalet skal hjælpe dem med?

  3. Hvilken samtale kan man have med Jens og Martin? Hvad kan den handle om?

  4. Hvordan kan personalet i denne case hjælpe både ene og den anden part i sagen?

  5. Skal pårørende informeres?

  6. Skal sådan en hændelse anmeldes som vold?

Film: En samtale mellem pædagogisk konsulent Ann-Marie Lehnskov og social- og hjemmevejleder Helga Krog om casen.

Film: Et interview med advokat Nikolaj Nielsen