Få læst teksten op
AFSPIL FILM

Personale – Digital vold

Digital vold er et relativt nyt begreb, som dækker over flere forskellige former for vold som trusler, hadefulde beskeder, grooming, chikane, seksuel og økonomisk afpresning, mobning og identitetstyveri.

Digital vold afspejler både fysisk og psykisk vold, men digitaliseringen og det, at meget kan foregå skjult og anonymt, har medført nye former for overgreb. Ikke mindst for mennesker med handicap.

På denne side kan du, dine kollegaer og jeres samarbejdspartnere få:

  • viden om fysisk vold og dens konsekvenser for personer med handicap
  • større indsigt i problemstillinger og dilemmaer ved mistanke og viden om digital vold mod personer med handicap
  • viden om handlemuligheder og forebyggelse af digital vold mod personer med handicap.

Se korte film. Lyt til samtaler og podcasts. Læs fotohistorier og bliv guidet til hensigtsmæssig dialog og handling. Der er udarbejdet refleksions- og arbejdsspørgsmål til materialet, som lægger op til debat og faglig udvikling.

Hvad er digital vold? Risikoadfærd og Forebyggelse.
Se en begrebsafklarende film.

FILM

En borger i et botilbud er fysisk blevet tvunget og lokket til at give sine personoplysninger til MitID og bankkonto. Den digitale kriminalitet udfordrer også personalet. Læs om sagen i en fotohistorie og lyt til casens dilemmaer i en faglig samtale og et interview.

FOTOHISTORIE
SAMTALE
INTERVIEW

Når en borger bliver lokket til at give hele sin opsparing væk i sin søgen efter venner på internettet, kan det være svært for kontaktpersoner og andre at hjælpe.Læs en fotohistorie og hør en podcast om it-kriminalitet

FOTOHISTORIE
PODCAST

Det kan være svært at vide, hvem man taler med i en telefon. Især når man har kognitive vanskeligheder og en stor tiltro til andre mennesker. En borger bliver snydt, se hvordan, og hør om forebyggelse af digital kriminalitet.

FILM
SAMTALE
INTERVIEW

Hvad er digital vold? Risikoadfærd og Forebyggelse.
Se en begrebsafklarende film.

Jonas er blevet tvunget og lokket til at give sine personlige bankoplysninger til en, han kalder for sin ven. 

Vennen udnytter det og handler ind til sig selv. Læs en fotohistorie om tricktyveri.

Jonas er 32 år. Han bor i et botilbud, hvor han kan komme og gå, som han ønsker og også modtage besøg, som han ønsker. Jonas reagerer nogle gange fysisk voldsomt efter en tur i byen. Han kan virke truende og aggressiv over for personale og beboere. I en samtale med Jonas kommer det frem, at han har udleveret sit dankort og NemID til en ven.

Vennen har købt forskellige ting på Jonas kort, men uden hans accept. Jonas fortæller, at han er blevet lokket og tvunget til at udlevere sine personoplysninger og dankort.

1

Jonas tjekker sin bankkonto. Der er overtræk, men han har ikke købt eller bestilt noget.

2

Jonas mødtes i byen med sine venner. Det gør han tit. Kim er den, han taler mest med, men han kan også være lidt bange for ham. Kim er stofmisbruger.

3

Kim havde brug for at købe forskellige ting, men han havde ingen penge. Han forsøgte derfor at lokke Jonas til at give ham sit dankort. Da Jonas sagde nej, blev han hevet ind i en opgang og fik bank.

4

Til sidst gav Jonas sit kontonummer og sin kode til Kim.

5

Det bliver mellem os to, Jonas, ikk? Havde Kim sagt.

6

Jonas gik hjem. Han var både ked af det og rasende. På vejen mødte han en af de andre beboere, som råbte højt ad ham og uden grund. Han sparkede til forskellige ting på sin vej til sin lejlighed.

7

Jonas er ked af det hele. Han ved godt, at han skræmmer de andre beboere, når han bliver rasende. Jonas er ked af, at han gav Kim sine personlige oplysninger. Men hvad skal han gøre? Hvordan kunne det gå så galt? Hvem kan hjælpe ham?

  1. Hvilke problematikker og dilemmaer rummer denne case?

  2. Hvilken samtale kan der være brug for at have med en borger som Jonas?

  3. Jonas er ensom og søger venskaber, men har svært ved at vurdere kontakten til andre mennesker og lader sig let lokke og overtale til noget, han måske ikke har lyst til. Hvordan kan man bedst hjælpe og støtte ham til sunde relationer? Og hvem kan hjælpe ham?

  4. I denne case ender det med, at borgeren bliver mødt med retslig inkasso for forbrug og køb, han ikke selv har gennemført eller ønsket. Personalet gik med borgeren i fogedretten, men oplevede, at det var svært at bevise borgerens uskyld og at blive troet på. Er personalet forpligtet til at hjælpe ham? Og kan de hjælpe i den slags sager?

  5. Overvej, om det kan lade sig gøre at samarbejde med bank og andre myndigheder i sager om økonomisk og digital vold. Få information om retslig inkasso her

Film: En samtale mellem pædagogisk konsulent Ann-Marie Lehnskov og social- og hjemmevejleder Helga Krog om casen.

Film: Et interview med advokat Nikolaj Nielsen.

Internettet kan være et godt sted at søge venner.
Men i denne historie bliver en mand lokket til at give hele sin opsparing væk,
da han får kontakt til en, der snyder ham.

Leon er 33 år og bor alene. Han bruger meget tid på at game og være på internettet. Her søger han også venner. Leon har svært ved at læse, skrive og overskue mange informationer på en gang. Leon sparer op til en rejse, som han længe har glædet sig til. 

Men hans kontaktperson Jacob har mistanke om, at Leon bliver lokket til at give penge til falsk velgørenhed på internettet. Og at opsparingen på den måde bliver tømt.

1

Jacob spørger til Leons rejseønske og fornemmer, at Leon taler udenom. De taler lidt om Leons internetadfærd og sociale liv, venner og familie.

2

Leon fortæller stolt og glad om en ven, som han både gamer og chatter med. Han og vennen, Victor, er blevet fortrolige. Han fortæller, at han og Victor støtter nogle velgørenhedsprojekter. Og at han er glad for at kunne hjælpe andre.

3

Jacob vil høre, hvor Leon får penge fra til at støtte de projekter. Leon indrømmer, at det er fra rejseopsparingen. Leon styrer selv sin økonomi og Jacob kan kun hjælpe, hvis Leon giver ham lov. Jacob spørger til opsparingen. Om der stadig er penge at rejse for.

4

Leon bliver trist. Der er næsten ikke flere penge tilbage på opsparingen, og det bliver nok ikke til noget med den rejse. Jacob bliver berørt på Leons vegne, da hans mistanke bliver bekræftet. Leon ved egentlig ikke, hvad pengene bliver brugt til. Han har bare fået et kontonummer, som han overfører pengene til..

5

Jacob siger, at han tror, Leon er udsat for bedrageri. At vennen Victor er en bedrager, som er ved at snyde sig til Leons penge gennem noget, der kan minde om kontaktbedrageri. Leon afviser dette og fortæller, at Victor har kaldt Leon for sin bedste ven. Jacob har ikke held til at overbevise Leon om det mulige bedrag, men de aftaler, at Leon skal stoppe med at indbetale flere penge og se, hvad der sker ved det.

6

Leon stopper med at støtte i en periode. Victor fortsætter med at lokke om venskab mod at Leon overfører flere penge. Da Leon ikke reagerer, truer Victor med at afbryde venskabet. Til sidst kan Leon ikke modstå Victor og fortsætter overførelserne. Jacob er opmærksom på situationen, men hvad kan han gøre for at hjælpe Leon ud af den digitale vold, han er udsat for?

  1. Der er flere steder som fx dkr.dk (Det Kriminalpræventive Råd) eller sites som sikkerdigital.dk, hvor Jacob som personale og fagperson kan søge råd, viden og vejledning om digital svindel. Men hvis Leon ikke kan overbevises om snyderiet, hvilke muligheder har Jacob så for at kunne hjælpe Leon? Kan Jacob anmelde mistanken til nogen?

  2. Hvad kan teamet omkring borgere i bo- og støttetilbud gøre ved mistanke om fysisk eller psykisk vold, herunder digitalt bedrageri, begået mod eller af en borger?

  3. Hvilke redskaber har du nu? Hvilke har du brug for? Og hvordan handler du i en situation som denne, som det er nu?

  4. Hvad kan borgeren have brug for i en situation som denne?

  5. Indsamlingsrådet under Civilstyrelsen har til opgave at godkende og kontrollere danske indsamlinger, find linket her
    Kan den viden være en hjælp i cases som denne?

MEDVIRKENDE: Formand for ULF-Ungdom Rikke Sørensen, formand for CP Ung Peter Holm, psykolog CP Danmark Klaus Christensen og leder af Strokelinjen Maja Klamer Løhr.

Reflekter over spørgsmålene og snak sammen med dine kollegaer om dem.

  1. I sagen om Joakim kan man tale om, at han er udsat for flere overgreb. Hvad ser du som det mest alvorlige overgreb i denne sag? Og hvorfor?

  2. Hvilken samtale kan man have med Joakim efterfølgende? Og hvilke indsatser vil være hensigtsmæssige at arbejde med i forhold til Joakim og andre borgere med kognitive vanskeligheder?

  3. I podcasten diskuterer de medvirkende, hvad man kan gøre for ikke at blive snydt på nettet, når man lever med et forståelseshandicap. Hvad synes du om deres forslag? Skal man fx kunne begrænse en chatfunktion? Skal man lave særregler?

  4. Hvor går grænsen mellem borgeres ret til privatliv og hensynet til at sikre dem i forhold til at blive overgrebet på internet og sociale medier?
  1. Tommy oprettede en ny konto sammen med Susan fra banken og overførte alle sine penge til denne konto. Dagen efter var alle hans penge forsvundet. Det var næsten 178.000 kroner i alt. Tommy fik hjælp til at anmelde svindlen til politiet. Han fik de fleste penge igen, men mistede mere end 40.000 kroner til it-svindlerne.
    Problemet er stigende og meget tyder på, at svindlerne nøje udser sig deres ofre. Svindlerne benytter sig af en manipulation, der er svær for alle at gennemskue. Men i disse sager er mennesker med handicap særligt udsatte. Overvej hvorfor og hvordan man som personale kan arbejde med at fremme it-sikkerheden.

  2. Hos Det Kriminalpræventive Råd mener de, at alle kan blive udsat for svindel og snyd på nettet. Men de har nogle gode råd til, hvordan man kan passe bedre på sig selv og måske undgå at blive snydt. Læs dem og tænk over, om du kan bruge de 5 råd i dit arbejde med mennesker med handicap

5 gode råd til at undgå digital svindel

  • Stop op og tag dig god tid, inden du klikker, betaler eller deler personlige oplysninger. Det er vigtigt at undgå forhastede beslutninger.

  •  Lyt til din mavefornemmelse. Ofte vil du fornemme, at noget er galt.

  • Vær opmærksom på faresignalerne, hvis kommunikationen ændrer sig pludseligt eller virker anderledes end normalt, og hvis du føler dig presset til at handle hurtigt.

  • Bekræft identiteten på den, du er i kontakt med. Brug myndighedernes officielle kanaler, fx hovednummeret, og hvis det er en person, du kender, så ring selv op på det nummer, personen normalt bruger.

  • Del aldrig personlige oplysninger som fx mit MitID eller personlige koder – heller ikke til familie og venner.

På denne hjemmeside kan du blandt andet se filmen ”Stop op og undgå digital svindel” læs her

Se filmen og overvej, om den og det øvrige materiale på siden kan være en hjælp i det forebyggende arbejde på din arbejdsplads.

Film: En samtale mellem pædagogisk konsulent Ann-Marie Lehnskov og social- og hjemmevejleder Helga Krog om casen.

Film: Et interview med advokat Nikolaj Nielsen.