Få læst teksten op

Borger – psykisk vold

Bliv klogere på psykisk vold

  • Forebyg psykisk vold
  • Reager på psykisk vold
  • Vær åben om psykisk vold

FILM

En film hvor mennesker med handicap udtrykker tanker, ønsker og følelser.

Se en kort film, der forklarer begrebet psykisk vold

FOTOHISTORIE

Læs en fotohistorie om psykisk vold

FOTOHISTORIE

En fotohistorie om psykisk vold mellem venner

PODCAST

Hør om psykisk vold

PODCAST

Lyt til en samtale om at føle sig overvåget og truet.

HISTORIE

Læs en historie om at blive overvåget og forfulgt.

Se en kort film om partnervold

HJÆLP

Få hjælp, råd og oplysning om psykisk vold.

Hvad er psykisk vold, dens årsager og konsekvenser?
Se et begrebsafklarende spot.

Anya bor sammen med Frank, som udsætter hende for både fysisk og psykisk vold.
Hvad vil du gøre, hvis du var Anya?

1

Anya og Frank er kærester og bor sammen. Anya har svært ved at huske og bruge sin højre arm. Hun får hjælp af Frank. Men nogle gange bliver han irriteret på Anya, når hun fx glemmer aftaler eller taber ting. Frank kan blive meget vred, men han kan også være meget sød.

2

Helle er Anyas kontaktperson. Hun besøger Anya en til to gange om måneden. Helle er god at tale med, og hun hjælper Anya med kontakten til kommunen og andre praktiske ting.

3

Helle er på besøg hos Anya. Hun ser et blåt mærke på Anyas arm. Det ligner, at nogen har taget hårdt fat i hende. Helle ser også et rødt mærke på Anyas læbe. Den er også hævet. Det ligner, at hun er kommet til skade.

4

Helle spørger Anya, hvad der er sket, siden hun har de mærker. Anya ryster på hovedet og siger, at det er en hund, der har kradset hende. Helle synes ikke, det ligner kradsemærker, men Anya vil ikke tale mere om det.

5

Det er ikke første gang, Helle har set blå mærker på Anyas arme og i ansigtet. En dag havde hun et stort blåt øje. Anya sagde, hun ikke kunne huske, hvordan det var sket. Helle er bekymret. Hun tror, Anya bliver slået. Helle gør Anya opmærksom på, at hun altid kan ringe, hvis hun har brug for at snakke eller brug for hjælp.

6

Frank kommer hjem fra arbejde. Han er træt. Anya har glemt at købe mælk, og Frank bliver pludseligt meget vred over det. Han råber ad Anya og kalder hende dum og doven. Til sidst tager han fat i Anya og skubber hende hårdt ind i soveværelset og låser døren.

7

Anya forstår ikke, hvorfor Frank bliver så vred. Hun bliver bange for ham, når han er sådan. Men Frank kan også være en rigtig sød kæreste. Anya tager sig til ryggen og kan mærke, hun er kommet til skade, da Frank skubbede hende. Hun græder stille.

8

Anya ved ikke, hvad hun skal gøre. Måske bliver Frank endnu mere vred, hvis hun fortæller nogen om volden. Frank kan ikke lide Helle og ønsker ikke, at andre skal blande sig i, hvordan han og Anya har det. Heller ikke Anyas familie.

Du kan tale om spørgsmålene med andre, som fx dine venner, familie, personalet eller kontaktperson. 

  1. Hvad er fysisk vold i historien?

  2. Hvad er psykisk vold i historien?

  3. Hvad kan være årsagen til, at Frank ikke kan lide kontaktpersonen Helle?

  4. Hvorfor ønsker Frank ikke, at nogen skal blande sig i hans og Anyas liv?

  5. Hvis du var Anyas bedste ven eller veninde og havde en mistanke om, at Anya blev udsat for psykisk og fysisk vold, hvordan kunne du så hjælpe Anya på en god måde?

David er begyndt at stalke Sille og udsætte hende for psykisk vold. De bor på samme botilbud. 

En fotohistorie beskriver den psykiske vold og voldens betydning for Sille og Davids forhold.

1

Sille har igen fået en sms fra David. Han skriver, at han ved, hun er hjemme.

2

Sille trækker gardin for vinduerne, så David ikke kan følge med i det, hun foretager sig.

3

Der går ikke længe, så får Sille en sms: ”Hvorfor har du trukket gardin for vinduerne?”

4

David har overvåget Sille i flere måneder nu. Hun har det meget skidt og kan ikke sove om natten.

5

Sille har fået ny mobil og nyt nummer, men David har fået fat i hendes nye nummer og bliver ved at skrive og ringe til hende. Nogle gange truer han hende. Andre gange forsøger han at lokke hende til at svare ham.

6

En dag ringede David over 30 gange til Sille. Hun kan snart ikke holde til det mere. Sille får ondt i maven og hovedpine. Hun har mistet appetitten og græder meget. Men hvad kan hun gøre? Det er vel ikke forbudt at ringe til nogen, eller er det?

Du kan tale om spørgsmålene med andre, som fx dine venner, familie, personalet eller kontaktperson.

  1. Hvorfor har Sille det så dårligt med, at David følger med i hendes liv og overvåger hende?

  2. Hvorfor er stalking en form for psykisk vold? Og hvorfor er det ulovligt at stalke andre?

  3. Hvilke grunde kan David have til at forfølge og overvåge Sille? Kan det være

    • Jalousi?

    • Kærestesorg?

    • At han vil beskytte Sille?

    • At han vil kontrollere Sille?

    • Andet?

  4. Hvordan kan man hjælpe både Sille og David til at få det bedre og stoppe stalkingen? Hvem kan hjælpe dem?

Se flere eksempler på stalking og lær, hvordan du beskytter dig mod stalking og mod selv at stalke andre på 
Dansk Stalking Center og på denne hjemmeside.

Hvad kan den psykiske vold gøre ved en? Hvorfor kan den psykiske vold ofte være svær at tale om? Hør om den psykiske vold.

MEDVIRKENDE: Formand for ULF-Ungdom Rikke Sørensen, formand for CP Ung Peter Holm, psykolog CP Danmark Klaus Christensen og leder af Strokelinjen Maja Klamer Løhr.

I en podcast snakker vi om dilemmaer og løsninger, når man føler sig truet af andre. Hvad betyder det psykisk? Og hvem kan hjælpe?

DELTAGERE: Formand for ULF-Ungdom Rikke Sørensen, formand for CP Ung Peter Holm, psykolog CP Danmark Klaus Christensen og leder af Strokelinjen Maja Klamer Løhr.

Snak sammen med andre om spørgsmålene. Det kan være dine venner, familie, personale eller kontaktperson.

  1. Hvordan kan den unge kvinde have det psykisk som følge af det, hun bliver udsat for? Hvad gør det ved hende? 

  2. Hvordan kan den unge mand have det med det, han gør, og hvorfor forfølger og overvåger han den unge kvinde? 

  3. Hvis du skulle hjælpe de to unge med at få et bedre forhold til hinanden uden vold, hvad vil du så snakke med dem om? 

  4. Hvad kan du gøre, hvis nogen forfølger og overvåger dig? Du kan besøge hjemmesiden www.danskstalkingcenter.dk og blive klogere på, hvad stalking er, og hvad du kan gøre, hvis det sker for dig?

Anya har svært ved at huske og har brug for hjælp i hverdagen.
Hun bor sammen med Frank, men han er ikke altid lige sød ved hende. Hvad kan Anya gøre? Og hvem kan hjælpe Anya?

Du kan tale om spørgsmålene med andre, som fx dine venner, familie, personalet eller kontaktperson.

  1.  Hvad tænker du om den måde, Frank behandler Anya på i filmen?

  2. Hvad tænker du om den måde, Anya reagerer på i filmen?

  3. Hvilke former for vold ser du i filmen?

  4. Hvorfor fortæller Anya ikke sin kontaktperson, at hun er udsat for vold?

  5. Hvad tror du, der kan ske, hvis Anya fortæller andre, at Frank er voldelig overfor hende?

  6. Hvordan kan Anya bryde med volden? Kan hun ikke bare flytte fra Frank?

  7. Hvordan vil du hjælpe Anya, hvis det var dig, der var hendes kontaktperson? Hvad vil du gøre og sige?

Få hjælp, råd og oplysning om dine rettigheder og ansvar, handlemuligheder og kontaktoplysninger i forbindelse med psykisk vold.

  • Psykisk vold er, når en person skader, skræmmer, krænker, styrer og dominerer andre med magt og trusler.
    Psykisk vold kan være svær at bevise og tale om. Den sker ofte i det skjulte.
  • Psykisk vold giver ikke blå mærker, men du kan få det meget dårligt psykisk.
  • Psykisk vold kan føre til stor utryghed og tvivl og være meget alvorlig.
  • Psykisk vold giver ar på sjælen.

  • Psykisk vold kan straffes med op til 3 års fængsel.

  • Eksempler på psykisk vold er blandt andet

 

    • at overvåge en person uden tilladelse fx via digitale tjenester eller gps-udstyr
    • at tage kontrol over en persons dagligdag ved at beslutte, hvornår personen må sove, være sammen med andre, hvilke personer vedkommende må omgås, hvilket tøj personen må have på osv.
    • at ignorere en person og lade som om denne person ikke eksistererat 
    • omtale en person som om vedkommende ikke er noget værd
    • at tage kontrol over en persons økonomi
    • at true en person eller den pågældendes børn eller andre pårørende
    • at afpresse en personat ødelægge eller true med at ødelægge en persons ejendele eller at udbrede ondsindet sladder, rygter eller intime oplysninger om en person
    • at ydmyge personen i forskellige sammenhænge, hvor der også er andre mennesker til stede

       Kilde: dkr.dk L 139 (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold)

  • Tal om det, hvis nogen har begået psykisk vold mod dig. Vælg en person at tale med, som du stoler på, og som du taler godt med. Det kan være en ven eller veninde, en fra din familie, en kontaktperson eller en anden fagperson, du kender godt.

  • Skriv din oplevelse ned eller indtal den fx på din mobil. Det kan hjælpe, når du anmelder volden og skal fortælle andre om det, du har oplevet.

  • Der er flere steder, du kan få hjælp, hvis du har været udsat for vold. Her følger information om forskellige steder, hvor du kan finde hjælp, få oplysning og støtte.

A. Hos Lev Uden Vold kan du få hjælp og rådgivning. De tilbyder anonym og gratis rådgivning. Deres telefoner er åbne hele døgnet. Ring til 1888.

Du kan også læse mere om psykisk vold og få svar på dine spørgsmål på Lev Uden Volds hjemmeside. Hjemmesiden finder du på dette link 

B. Hos Bryd Tavsheden hjælper de børn og unge i alderen 13 til 24 år. Hvis du er ung og fx er i voldeligt kæresteforhold kan du få hjælp og rådgivning hos dem. Du kan chatte, ringe eller skrive til dem. På Bryd Tavshedens hjemmeside kan du finde flere kontaktoplysninger www.brydtavsheden.dk

C. Det kriminalpræventive råd giver også råd og viden om psykisk vold. Det kan du læse mere om på denne hjemmeside, du finder linket her

D. Anmeld vold til politiet. Du kan selv anmelde vold eller få hjælp til det af en person, du stoler på og kender godt.
På denne hjemmeside kan du finde telefonnumre og andre kontaktoplysninger til politiet, du finder linket her 

Gode råd til dig

  •  Tal om det, hvis du oplever psykisk vold mod andre. Gå ikke alene med din viden.
    Vælg en person at tale med, som du stoler på, og som du taler godt med. Det kan være en ven eller veninde, en fra din familie, en kontaktperson eller en anden fagperson, du kender godt.

  • Skriv din oplevelse af volden ned, eller indtal den, så du kan huske, hvad der er sket. Det kan hjælpe politiet, når den psykisk vold bliver anmeldt.

  •  Det er kriminelt at udsætte en person for psykisk vold. Du kan selv anmelde volden, også selvom det egentlig ikke har noget med dig at gøre. Eller du kan få hjælp til at gøre det.
    Hos Lev Uden Vold kan du se, hvordan du anmelder det., hvordan du anmelder det. 

  • Hvis du har mistanke om psykisk vold mellem nogen, så tal om det. Sig det til nogen, der kan hjælpe dig med din mistanke, og som du stoler på. Det kan være familie, venner, din kontaktperson eller personale, hvor du bor og opholder dig.

  • Psykisk vold er tabu, og volden kan også være svær at beskrive helt præcist. Husk, at den, der bliver udsat for vold, måske ikke selv har lyst til eller mulighed for at tale om det. Derfor kan du hjælpe, hvis du handler på en mistanke om psykisk vold og fortæller andre om det. Det kan fx være mistanke om psykisk vold mellem venner, mellem familiemedlemmer eller mellem beboere og personale.

  • Psykisk vold har store konsekvenser for den, der er udsat for volden. Men også for den, der begår volden.

  • Du kan få hjælp til at bryde med volden og få et bedre liv. Første skridt på vejen er at tale om det med andre. Fortæl, hvad du oplever og hvordan du har det.

  • Hos Lev Uden Vold kan du få hjælp og rådgivning om vold. De tilbyder anonym og gratis rådgivning. Deres telefoner er åbne hele døgnet. Ring til 1888.

  • Dialog mod vold tilbyder behandling til mænd og kvinder, der ønsker at løse problemer og konflikter uden vold. Behandlingen er gratis for alle. Ring på telefon nummer 35301717.